torsdag, juli 05, 2007

En glad kone

Ja, en glad kone er hvad jeg er lige nu. Indtil nu har det IKKE regnet i dag. Det sidste bagværk til i morgen er lige kommet ud af ovnen. De sidste ting er handlet ind (bortset fra kul til grillen -det klarer manden). Der er pakket i kurve og kasser. Håndklæder, sæbe, toiletpapir. Viskestykker, klude, opvaskebørste, opvaskemiddel, tabs til maskinen, poser, film, skraldesække. Pavillon (i tilfælde af regn - der skal nemlig grilles). Slik, småkager, cd'er, salt og peber, ketchup, sennep. Duge, servietter, lys og andet bordpynt. Blomster er bestilt og kan hentes i morgen formiddag. Jordbær til desserten ligeså. Drikkevarer til maden er klar. Kaffe, the og filtre. Chips, dip, peanuts m.m. Der er dælme mange ting som skal med, når festen skal holdes i et forsamlingshus 7 km hjemmefra. Men lige nu er der streget MANGE ting på mine lister. Der er faktisk ikke rigtig mere jeg kan ordne lige nu. Mathias skal først hentes kl. 15. Så nu er der dømt frokost, kaffe, prøvesmagning af småkager og bloglæsning. I aften skal der gøres klar i forsamlingshuset. I morgen skal der marineres kød. Ordnes dessert, pakkes lidt legetøj til Mathias + sovepose og luftmadras. Vi er klar til at holde en dejlig fest - håber gæsterne ankommer med højt humør.

3 kommentarer:

  1. Jamen hov, tillykke med datteren, flot klaret! Så håber jeg vejret arter sig for jer, herovre stormtisser det ned :o(
    kh Linda

    SvarSlet
  2. Kan i have en rigtig fed fest, jeg har lige hentet en MEGET beskidt søn hjem fra Kolding, rollespil.
    De har lovet dem 25mm regn senere på dagen ØØØv.

    SvarSlet
  3. Anonym2:58 PM

    Til lykke med festen, gleder meg til å se bilder!
    :-)
    Har bestilt nydelig vær til deg!

    SvarSlet